Sankeriets manifest

Sankeriets manifest

Sankeriet er virkeliggørelsen af min livsdrøm. Et forsøg på at leve så selvforsynende som det kan lade sig gøre og samtidig gøre det til mit levebrød, ved at kombinere dette med min uddannelse som kok.

Interessen for mad har altid eksisteret i mig og hvorfor ikke tage skridtet videre, fra at stå og lave mad i et stresset restaurant køkken, til at gå tilbage til rødderne og virkelig lære at værdsætte og respektere de råvarer vi sætter på bordet, og følge dem på rejsen i et såkaldt ”Farm to table” koncept.

Mit hjerte banker for god mad, -ærlig, velsmagende -god mad, som er lavet af lokale, nordiske, bæredygtige råvarer, en ide jeg brænder for at dele med andre.
Ideen er ikke min alene, men er opstået med stor inspiration fra: 

”River Cottage” i Dorset -Wales -England.

Med ”Sankeriet” sætter jeg nu skub i bevægelsen her hjemme i Danmark og jeg vil prøve at inspirere andre, som jeg selv er blevet inspireret.